OURhaus Light i Odsherred – en vidunderlig oase
Der er ikke mange steder i Danmark, hvor man på samme dag kan opleve kilometerlange sandstrande, stejle skrænter, store bølger, rolige bugter, landskaber under havniveau og bakker med udsigter, der næsten føles overraskende udanske.
Og måske er det netop derfor, så mange forelsker sig i Odsherred. For området kan noget ret unikt.
Nogle steder møder man brede sandstrande og lavt, roligt vand. Andre steder klitter, stejle skrænter og livlige bølger, der giver området en langt mere rå karakter, end mange forbinder med Sjælland.
Samtidig er der en særlig følelse af lys, luft og plads. Og på de vestvendte kyststrækninger får man nogle af de solnedgange, der får folk til at blive lidt længere på stranden, end de egentlig havde planlagt.
Store åbne landskaber omkring Lammefjorden skifter pludselig til bakkerne i UNESCO Global Geopark Odsherred, hvor man flere steder får udsigter, man næsten ikke forventer at finde i Danmark. Kombinationen af fjord, hav, bakker og åbne vidder gør naturen langt mere varieret og spændende – man opdager konstant nye favoritsteder.
Og så er der strandene.
Mange kilometer af nogle af Danmarks bedste sandstrande – både de brede, åbne strækninger og de mindre steder, hvor man næsten føler, man har området for sig selv. Det er også en af grundene til, at så mange bruger området igen og igen, når først de har lært det at kende.

Billede: Stranden ved Klint
Men Odsherred handler ikke kun om natur.
Lammefjorden er kendt for nogle af landets bedste grøntsager, og området har efterhånden fået et stærkt mix af gårdbutikker, små specialsteder, caféer og restauranter – herunder flere på et niveau, man normalt forbinder med langt større destinationer, fx Dragsholm slot, Mota og sommerrestauranten Lillero.

Billede: Dragsholm Slot
Det hele føles bare lidt mindre poleret og lidt mere afslappet.
Der er stadig steder med ro. Stadig plads. Stadig områder, hvor sommerhuslivet ikke handler om at være tæt pakket sammen.
For os er det også vigtigt, at området er realistisk at bruge ofte i praksis.
Fra store dele af Sjælland kan man komme dertil på forholdsvis kort tid, hvilket gør weekender og korte ophold langt mere realistiske. Og selv fra Østjylland er området mere tilgængeligt, end mange tror. Med færgen til Sjællands Odde – og særligt de billigere billetter ved tidlig booking – bliver turen ofte både nemmere og hurtigere, end alternativet gennem resten af Sjælland.
Det er også en af grundene til, at vi i OURhaus har valgt at have særligt fokus på Odsherred i opstartsfasen.
Ikke fordi vi kun vil bygge dér. Men fordi området rummer mange af de ting, vi selv mener skaber et rigtig godt sommerhusliv: fantastiske strande, varieret natur, lokale kvaliteter, ro, lys og mulighed for at bruge huset ofte – ikke bare i sommerferien, men hele året rundt.
Nysgerrig?
Vores kampagnehus OURhaus Light til 485.000 kr. bliver bygget i Odsherred. Helt konkret i området fra Klint til Nykøbing Strand (Nordstrand) og fra Ordrup Strand til Klinten.
Hvis du er nysgerrig på OURhaus, kan du klikke på “Book et kaffemøde” og tage en uforpligtende snak med os – når det passer dig, også uden for almindelig arbejdstid.
Du er også altid velkommen til at skrive til info@ourhaus.dk eller ringe til Jesper på 53 15 60 70 eller Torsten på 53 80 08 80.
De bedste hilsner
Torsten & Jesper
OURhaus




